Om JKE Design
Med over 40 års erfaring i produktion og salg af køkken, bad og garderobeløsninger garanterer vi JKE Design som en solid og troværdig samarbejdspartner. Vi er en landsdækkende kæde med forhandlere placeret over hele landet.
Det hele startede den 1. april 1970 i en nedlagt landbrugsejendom. Erik Lund ønskede at få foden under eget bord og startede en tømrer- og snedkervirksomhed med navnet Jerslev Byggeindustri.
Firmaet beskæftigede sig med husbyggeri og producerede også de vinduer, døre og elementkøkkener, der skulle bruges til husene.
Efterspørgslen på elementkøkkenerne blev dog hurtigt så stor, at produktionen blev koncentreret om at fremstille køkkener. På den måde opstod navnet Jerslev Køkken Elementfabrik. I 1993 blev navnet ændret til JKE Design A/S.
JKE Design har siden 2000 været en del af den svenske køkkenkoncern Ballingslöv, men rødderne er stadig solidt plantet i det nordjyske. JKE Design ligger stadig på den samme adresse i Jerslev, og kærligheden til håndværket kendetegner den dag i dag JKE Design.
Vi forener håndværk med moderne produktion, og vores medarbejdere har en dyb passion for køkkener og sætter en ære i at levere en god håndværksmæssig kvalitet. JKE Design A/S beskæftiger i dag 90 ansatte og råder over 10.000 m2 fabrik med plads til både topmoderne maskiner og det gamle snedkerhåndværk.
